Vor historie



Baldersbrønde landsby er beliggende i Høje Taastrup kommune i umiddelbar tilknytning til Hedehusene.
Byen har en historie der går helt tilbage til stenalderen. Første gang navnet er nævnt i de skriftlige kilder er i 1321 som Balorpsbrynnæ.
Navnet består af 3 led: mandsnavnet Balli, torp der betyder en udflytterbebyggelse, og brønd, der betyder brønd eller kilde. Navnet kan derfor oversættes til “Brøndene ved Ballis udflytterbebyggelse”. Det har intet med guden Balder at gøre.

Baldersbrønde har fuldstændigt skiftet udseende i løbet af de sidste hundrede år. Ved folketællingen i 1787 bestod landsbyen af 11 gårde og 13 huse.

Antallet af husstande udviklede sig kraftigt i perioden 1790 til 1850:

1787 1801 1834 1845 1850 i dag
24 30 44 53 58 ~70

Gadekæret var tidligere væsentligt større end i dag. Dette fremgår bl.a. af ovenstående foto fra 1907.

Byen er i dag koncentreret omkring engen og gadekæret. De fire veje der omkranser engen er Baldersbrøndegade, Teglevej, Baldersvej og Ludvig Finds Vej. Endnu en kendt maler har en vej opkaldt efter sig i Baldersbrønde - nemlig L. A. Ring.

Vore malere


L. A. Ring

L. A. Ring (Lauritz Andersen Ring) levede fra 1854 til 1933.

Ring kom fra ydmyge kår på landet, og barndommens erfaring blev det altdominerende tema i hans billeder. Ikke alene tog han navn efter den landsby i Sydsjælland. hvor han var født, han tog også landbefolkningens vilkår på sig som sin skæbne. 



L. A. Ring kom fra Sydsjælland og kom i 1869 i lære som håndværksmaler i Præstø. Som udlært rejste han til København, hvor han uddannede sig til kunstmaler. Han gik på Akademiet, men mente ikke det gav nok, hvorfor han i stedet forsøgte på egen hånd.
Han blev gift med Sigrid Kähler og de flyttede til Karrebæksminde og herefter til Frederiksværk, hvorefter de i 1901 slog sig ned i Baldersbrønde.

Skildringerne af fattigfolk var oppe i tiden, men Ring var alligevel anderledes. Der var intet sentimentalt over hans malerier, og de var malet med en selvfølgelig solidaritet og utilslørethed, der fik en samtidig kritiker til at kalde ham "Hæslighedens Apostel". Hans sociale indignation lå i selve registreringens nøjagtighed. I kraft af hans overraskende beskæring af motiv, hans kompositionsteknik og hans særegne pointering af enkelte elementer, fik billederne en ekstra dimension, som gik ud over det skildrede.
Hans mest kendte billede er nok "Kalkemanden" fra 1908.

Han malede endvidere flere lokale landskaber hvoraf tre er gengivet nedenfor.
I 1901 købte L. A. Ring den gamle skole i Baldersbrønde. Her boede han i 12 år, hvorefter han overlod skolen til malerkollegaen Ludvig Find, og selv flyttede til Roskilde, hvor han boede til han døde i 1933.

 

Ludvig Find


Ludvig Find var kunstmaler og boede i byen fra 1914 til først i 1940erne. Ludvig Frederik Find blev født 16. maj 1869 på Østerbygaard i Vamdrup ved Ribe og flyttede i 1914 til Baldersbrønde i den gamle skole, som han overtog fra L. A. Ring. I den mellemliggende periode var han i malerlære hos malermester Øigaard i København, og under uddannelse på Akademiet hvor han blev optaget i 1886. Akademiet passede dog ikke Ludvig Find, hvorfor han skiftede i 1888 til P. S. Krøyers Malerskole hvor han var indtil 1890.


I 1893 rejste han til Italien, hvor han studerede kunst i Firenze og Venedig. Efter hjemkomsten i 1894 malede han forskellige landskaber og portrætter. Han udstillede bl.a. på Den Frie Udstilling og på Charlottenborg.

Ludvig Find blev i 1903 gift med Maren Kirstine Hansen (1878 - 1936), og de fik 12 børn sammen, der alle voksede op på den gamle skole i Baldersbrønde.
I 1936 døde hans kone, og han selv levede til 1945. Ludvig Find ligger begravet på Ansgar Kirkegård i Hedehusene.

Kunstnerisk er Ludvig Find mest kendt for sine portrætter, hvoraf det mest kendte hænger på Ribe Kunstmuseum, som forestiller faderen. Det er karakteriseret som et af dansk malerkunst bedste og mest følte portrætter. Han er f.eks. også repræsenteret i Roskilde Domkirke hvor der hænger et portræt af biskop Harald Ostenfeld malet af Ludvig Find.

Derudover malede han mange børnetegninger, sikkert inspireret af sin egen familie, hvor der aldrig manglede motiver.